Hvor blev den lovede sne af? Havreflarn
Meteo France var så venlige at love sne i Provence, de fik godt nok iflg. TV i morges en stor dyne i Valence, Avignon og vist osse så tæt på som Aix-en-Provence.
I nat vågnede jeg og hørte regnen silede ned. Og det blev da ved og ved hele natten og frem til over middag, nu kan man til og med skimte solen - og middeltemperaturen er 8 grader.
Nu har jeg næsten hold i nakken af at sidde og kigge efter snefnug - så gode råd var dyre. Jeg kiggede efter i mine opskrifter og fandt havreflarn, meget tynde havregrynskager kan man sige. Lavede en ca. 20 stykker og de første 5 blev nydt med en dejlg kop varm te.
Opskrift til havreflarn
- 75 gr smør
- 1 dl. sukker
- 1 dl. hvedemel
- 1 dl. havregryn
- 1½ spiseske lys sirup
- 1½ spiseske mælk
- ½ teske bagepulver
- ½ teske stødt ingefær
Smør smeltes i en kasserolle, tag væk fra varmen, sukker røres i det smeltede smør sammen med mel og havregryn. Sirup og mælk tilkommer ligesom bagepulver og den stødte ingefær.
Sæt ovn på 200 grader, brug bagepapir ta med en teske og læg små pletter på pladen - ind i max 5 min. og ud og på rist - og så fremdeles til du er klar.
Opbevares tørt efter de er kolde og klare for opbevaring.
Du kan med disse havreflarn som er mega-tynde rulle dem så du kan fylde dem med f.eks. piskefløde og frugt, eller spise dem som flade kager.
Tags: havreflarn, vinter
January 9th, 2010 at 10:19 am
du må godt få lidt sne herfra, dog har vi ikke fået så meget her i det sønderjyske som oppe nord på, men jeg sender lige lidt til dig.
Lidt træls med det sne, fik en invitation til et møde omkring min - forhåbentlige - nye karriere oppe i Lemvig, men pga sneen, så er det udskudt, venter på svar fra dem.
Genoptræningen går planmæssigt fremad og jeg er begyndt at køre bil igen, bare små ture rundt i byen, dog var jeg lidt ivrig i går med genoptræningen, så jeg har ondt i dag, så er det på med den skinne jeg har købt, så kan jeg holde hånden i ro.
I dag står den lidt på kursusplanlægning og oprydning, nu kan jeg snart se mit skrivebord og jeg har fået 2 tomme hylder i reolen, dejligt…
Nå her kommer et pust sne og et varmt knus
January 9th, 2010 at 1:00 pm
Hej Hirsch. Godt det går så fint fremad, men ta det med ro, så du ikke overanstrenger dig, lov mig det.
Faktisk som du kan se af mit indlæg her fra idag, så er der kommet lidt sne, og det sner stadig, men pyttelidt. Men det lægger sig på skråninger, mark og tag, men det er nok meget kortvarigt - vi får se.
Got du har det med spejderne, det gir altid glæde. Jeg må se at ta mig over og se, hvad du skriver hos dig selv, jeg har virkelig forsømt det, men vi er jo alle steder, facebook og jeg ved ikke hvad.
Stort sneknus fra Provence
January 9th, 2010 at 1:26 pm
Jeg har ikke været så aktiv på min blog, men håber snart at kunne skrive lidt hurtigere end med 1-fingersystemet. Her skinner solen lidt, men pga. kulden er jeg ikke meget for at komme udenfor, det gør ondt i arret, hvis det er for koldt, og bare jeg skal ned med skraldespanden så har jeg tøj på, som var jeg på Grønland.
Gode ønsker om en god weekend herfra
January 9th, 2010 at 1:42 pm
Jeg har lagt et parkommentarer. Jeg tænkte nok at det var 1-fingersystemet…. Uhh.
Rigtig god weekend til dig osse, håber du får set lidt godt TV, du ku se tysk, hvad jeg mindes, der er jo altid gode shower.
Jeg har fået RTL men en engelsk pakke osse fra BBC, den er faktisk rigtig god. BBC Entertainment er høj klasse.
January 10th, 2010 at 10:21 am
Jeg har set dine kommentarer på min blog, tak for det. Jo jeg har flere tyske kanaler, surt at du ikke har ARD og ZDF, da det er her de gode shows er, har optaget flere programmer med Hansi Hinterseer på DVD’en, det er altid dejlige programmer han har. Kunne sende et par dvd’er til dig med lidt gode tyske shows, hvis du er interesseret, bare send en mail, så vil jeg lave nogle dvd’er til dig. BBC Entertainment har jeg også, den ser jeg ikke så tit er lidt træt af alle deres komedieserier.
January 10th, 2010 at 12:56 pm
Hej Hirsch,
Det lyder rigtig dejligt, jo tyrolermusik holder jeg meget af, og Hansi Hinterseer er da bestemt ingen undtagelse.
Jeg har jo enormt meget tysk lyd - men vi tar det via den alm. mail. Jeg skriver dig.
Jeg kan godt li Eastenders, den har jeg nu i pakken indgik også et par andre engelsk sprogede, bl.a. amerikanske Fox News.
Du får en mail om lidt
Knus
PIA