Hvordan var det nu lige, at interessen faldt på piratradioer?
I 1958 flyttede vi til H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg. Jeg fik mit eget værelse og samtidig skiftede jeg skole og begyndte at gå på Kaptajn Johnsens Skole på Frederiksberg.
Imellem skolekammeraterne var der 2 personer der skilte sig ud fra mængden - vi var godt nok en lille klasse (de boglige så at sige). De to var en dreng hvis onkel var Eli Benneweiss og en pige hvis far var stjernespeaker fra USA og netop var blevet ansat på Radio Merur, der startede sine udsendelser i 1958 ude i Øresund.
Denne pige sagde egentlig ikke specielt meget om det med musikken, men det var utroligt spændende, og måske netop fordi man lige var begyndt at lytte til radioen. Min far havde givet mig en højtaler, som var forbundet med radioen inde i stuen. Jeg fik i fødselsdagsgave en Proton spolebåndoptager og nogle tomme bånd.
Jeg havde fundet Radio Luxembourg på mellembølger båndet. Og jeg blev klar over Radio Mercur havde startet, så der blev lyttet flittigt til den også, mens jeg sad inde på mit værelse og lavede lektier.
Nogle af mine klassekammerater og jeg legede piratradio station - vi lavede bånd selv, lavede små reklamer og ikke mindst, vi lavede provianteringslister til vor radio station, som selvfølgelig også lå på et skib ude i Øresund.
Desværre er der ingen lister tilbage fra dengang.
Radio Mercur startede sine udsendelser i 1958 og sluttede i 1962.
Den 2. august 1958 kl. 18.00 åbnede man op for den første kommercielle radiostation på FM båndet, Radio Mercur startede sine udsendelser ude fra sendeskibet “Cheeta” (senere omdøbt til “Cheeta 1″) i Øresund med antennerne rettet ind mod den danske kyst.
Prøvesendinger foregik fra omkring midten af juli 1958 på FM båndet. Starten var blevet planlagt, men natten mellem 17. og 18. juli rev skibet sig løs fra sin ankerplads ude i Øresund og var tæt på at gå på grund udenfor Malmø. Skibet blev hurtigt repareret og kom ud på plads igen.
Ideen til radio stationen kom fra en ung mand Per Jansen og Børge Agerskov som sammen med sølvgrosserer Ib Fogh brød det danske radiomonopol som Statsradiofonien havde.
En typisk programoversigt fra Radio Mercur i 1960:
6.00 Morgenmusik 7.05 Go morgen 7.15 Mogenmusik 8.00 Grønttorvstips 8.30 Copenhagen to-day 16.00 Inger Marie 16.30 Non-stop 17.00 Melodi og rytme 17.40 Byens aften og programoversigten 18.00 Pladenyt 18.15 Lyt og slap af 18.45 Information 19.00 Traditionel jazz 19.15 Gamle træffere 19.30 En stemme i mængden 19.45 Kendte vokalister 20.00 Pedro og grammofonen 21.30 En håndfuld melodier 23.00 Musik til midnat.
Radio Mercur havde tre forskellige skibe under sine år i Øresund og Storebælt.
Det første og mindste skivet var “Cheeta” (100 dWt) som blev sat istand under forsommeren 1958 i Stege havn. (se længere ovenfor).
Efteråret 1960 ankommer det et nyt skib “Mosken” på (450 dWt) fra Norge. Skibet tages i brug i januar 1961 og som under Radio Mercus blev kaldt “Cheeta II”.
Det tredje og sidste skib blev “Lucky Star” eller “Nijmah al Hazz” med et Libanon flag i agter, efter at Radio Mercur og DCR gik sammen i februar 1962.
Den første sender ombord på “Cheeta” havde en effekt på 1.5 KW og med antennen rettet mod København, dækkede man stort set hele Sjælland samt de vestre dele af Skåne. Denne senderudrustning var konstrueret og bygget af en radioamatør William Pedersen.
Med “Cheeta II” som var et betydeligt større skiv, som kom i drift i januar 1961 fik man også nye sendere med en større effekt. Udgangseffekten blev nu 21 KW, samtidig som programmer blev udvidet. Man begyndte også med stereoudsendelser, hvilket blev sponsret af Bang & Olufsen. Man anvendte sig af begge FM senderne og fik dermed to separate lydkanaler, den venstre på 88.0 Mhz og den højre på 89.5 Mhz, hvorved man opnåede en stereoeffekt og lytterne havde to radioapparater vel og mærke.
De normale stereoudsendelser startede i april 1961 mellem kl. 20 og 21.
Efter at Cheeta II var blevet taget i brug i januar 1961 sejlede den lille “Cheeta” til Kristianssand i Norge for eftersyn og blev derefter sejlet til Storebælt og placeret ved Elefantgrunden. Udsendelserne i Storebælt begyndte den 25. november 1961. Det skulle hurtigt vise sig - bare efter en uge at “Cheeta” var for lille for Storebælt og man besluttede at bytte rundt på “Cheeta” og “Cheeta II”.
Det medførte så, at Skånes Radio Mercur, som fik lov at sende fra “Cheeta II” måtte beskære sin udsendelsestid.
Under Radio Mercurs sidste måneder med “Lucky Star” i Øresund og “Cheeta II” i Storebælt dækker man størstedelen af Danmark med sine udsendelser.
En sidste radio der vil blive omtalt her er Radio Nord, som sendte til Stockholm i samme periode fra senderskibet “Bon Jour” der lå ude i Østersøen. Skibet var en gammel skude der førhen havde været brugt til at transportere træ sydpå fra den nordlige del af Sverige.
En anden video her er fra Radio Syd der lå i Øresund:
Første Radio Mercur radioprogram:
Her har jeg så fornøjelsen at præsentere den første lydsekvens fra Radio Mercur (Skånes Radio Mercur) som senere skiftede til Radio Syd under ledelse af Britt Wadner.
artikel fra Bild-Journalen nr. 47-1958
fortæller om den planlagte præmierer af Skånes Radio Mercur. Tak til Ronny Forslund.
artikel fra Bild Journalen, 16. september 1959:
Artiklen er scannet ind det er en dobbeltside med spændende tekst og billeder: Klik billederne store for at få det hele med. Tak til Ronny Forslund.
RADIO NORD:
Her er en fil jeg for nylig fandt på youtube.com, hvor vi ser lidt fra Mi Amigo skibet, samt kan lytte til et handelsprogram samt vejrudsigten
Her kan du lytte til Radio Mercur og DCR: http://www.pia-charlotte.com/?page_id=539
Radioskibene
Cheetaet 107 BRT tysk stenfiskerfartøj som var registreret i Panama og ejet af et reklamebureau i 
Liechtenstein. Natten mellem den 17. og 18. juli 1958 rev Cheeta sig løs fra sin ankerplads i Øresund og drev ind mod den svenske kyst, og gik på grund straks udenfor Malmö. Under stormen mistede hun sin antennemast og dele af senderudstyret blev også beskadiget under stormen.
Den 29. august 1958 trak Panama deres registrering på Cheeta tilbage.
I juli 1961 sejlede Cheeta til Kristiansand i Norge for at gennemgå nogle reparationer. Skibet blev leaset til et norsk shipping firma for nogle få måneder. Det blev anvendt til et fragtskib for at kunne transporterer forskelligt jernaffald mellem Skandinaviske havne.
Under en storm den 12. februar 1962 udsendte Cheeta et nødopkald SOS, og en slæbebåd trak Cheeta ind til Københavns Langelinie kaj. Her blev Cheeta tilbageholdt af politiet. Cheeta var stadig “statsløs”, selvom der stod malen Honduras på skibet. Skibet blev herefter solgt til Britt Wadner.
Den 9. januar 1963 blev af en svensk slæbebåd trukket ind til Malmö Yacht Club i Limhamn.
Under en storm den 17. september 1964 rev Cheeta sig løs igen, og gik på grund ved Malmö, med et hul i skibssiden under vandlinien. Ved middagstid den 19. september var skibet trukket fri og kom ind til Malmö for reparation. Om aftenen den 7. oktober 1964 sank Cheeta ved kaj 11 i Malmö havn. Dette skete med vilje, for at få fat i forsikringspenge. Imidlertidig var værdifuld udrustning, som generator, sendere fjernet fra skibet. Ved pågældende kajplads er der malet på kajsiden, at Cheeta sank her i 1964. Skibet blev senere trukket til Persöner i Ystad for ophugning.
Cheeta 2 I januar 1961 blev Cheeta erstattet af 450 BRT norsk registrerede coaster Habat and Mosken, nu 
navngivet til Cheeta 2. Om sommren i 1962 da Radio Mercurs radioudsendeler blev standset, blev skibet omdøbt til San Pedrito i en kortere periode. Skibet blev oplagt en periode i Københavns havn, senere blev den flyttet til Flensborg i Tyskland og derefter sejlet tilbage til en position udenfor København og der solgt til svenske Britt Wadner.
Den 20. januar 1966 blev Cheeta 2 nødsaget til at forlade sin ankerplads på grund af tyk pakis. På grund af Mi Amigos grundstødning, sejlede Cheeta 2 til en position udenfor Frinton i England for at erstatte Mi Amigos arbejde, mens skibet lå på værft. Den 21. juli 1966 gik ankeret istykker og fik assistance af en slæbebåd og blev trukket til Harkstead Buoy ved Stour River.
I 1967 sejlede skibet til Spanien og senere de Kanariske øer. I 1968 blev skibet sejlet til Cambia. Skibet Cheeta 2 optager den dag i dag plads i Bathurst havnen i Gambia, men skibets tilstand er meget ringe.
Lucky Star et 220 BRT fragtskib med to master blev bygget på H. can der Werff i Stadskanaal (en provins af 
Groningen i Holland) i 1913. Skibets længde er omkring 21. meter. Hun hed i begyndelsen Roelfina 1 og var ejet af Hendrik Holwerda fra Gasseltternijveen i Holland og havde navngivet skibet efter sin kone Roelfina. Skibet havde ingen motor men vad et sejlskib. Først i 1927 fik skibet installerede en tre cylindret motor fra Brons Motoren Fabriek. I 1961 blev denne skibsmotor udskiftet med en 220 pk motor lavet af Dan Normo. Det var ikke kendt, da skibet blev ombygget og større fra 131 til 167 BRT.
Mellem 1932 og 1946 var skibet ejet af H. Sloots Rzn og senere J. Sloots. I 1946 blev skibet solgt til C. Holschers Kustvaartbedrijf NV i Rotterdam og fik det nye navn MV Taurus. I 1956 blev skibet solgt til A. Oudman. I 1960 solgte Oudman MV Taurus til A. Brask Thomsen fra København, som ombyggede skibet i Stege havn til et radio skib. Nu var skibet regisreret som MV Lucky Star i Panama. Der findes ingen oplysninger om at skibet også var registreret som Nijmah Al Hazz fra Libanon, selvom der findes fotos af skibet hvor det tydeligt ses.
Skibet var under sommeren 1961 fortøjet under en periode ved Maashaven i Rotterdam i Holland. En vis Hr Knudsen fra Danmark havde problemer med at finde et velegnet skib til at registrerer som et nyt radioskib. På RadioVisies hjemmeside står der at Etablissement Technique International fra Liechtenstein var en ny ejer hvor tidligere Mercur medarbejdere som Anders Dahlerup, Nete Schreiner og Hans Vangkilde, som startede en ny radiostation DCR. Skibet blev udstyret til radioskib i en belgisk havn.
Den 16. auust 1962, borede det danske toldvæsen med 16 politifolk radioskibet “Lucky Star” klokken 4 om morgen. Aktionen blev senere debatteret meget i det danske Folketing, at man borede et skib i internationalt farvand. Mange skibe demonstrerede åbenlyst med at lade flagene gå på halv stang. Skibet blev trukket ind til Tuborg havn.
Lucky Star blev overtaget af CV Bron i København. som ombyggede skibet til en coaster med Hundested som hjemmehavn. I 1963 blev skibet solgt til Knud E. Witthoft Rasmussen og medejer Edvard Madsen fra Hundested. Skibet blev omdøbt til MV Kamila Witthoft. 6 år senere blev skibet solgt til Carl E. Larsen fra Nørresundby, som omdøbte skibet til MV Vendelbo med Århus som hjemmehavn. I 1974 blev skibet solgt til Poul Christenen som bragte skibet til ophug på Dansk Skibsophug i Nakskov.
Bonjour M.V. Bon Jour = Magda Maria = Mi Amigo
SS Margarete var et lille fragtskib som var 98 fod lang, bygget i 1921 af Deutsche Werke A.G. i Kiel i Tyskland. Skibets BTN var 129 tons, den var 23 fod bred og havde tre master. Skibets ejer var Ernst Simon A.G.
Skibet var en af tre identiske skibe bygget af Deutsche Werke i Kiel. En blev brugt som slæbebåd i Syd Amerika, mens den tredje sejlede i Mellemøsten.
Ernst Simon anvendte den fremfor alt for gods transport i Östersøen.
I 1927 blev SS Margarethe solgt til Heinrich Kopplemann som navnegav den efter sin kone, Olga. I 1928 blev skibet forsynet med en fire cylindret maskine og forstærket. En af masterne blev også udskiftet.
I 1936 blev maskinen udskiftet med en seks cylindret Klockner-Humbolt Deutz maskine og samtidig blev skibet forlænget til 111 fod da en ny midterdel blev bygget.
Fra den 5. juni 1941 blev skibet indlemmet i den tyske krigs marine. Skibet arbejdede i Kiel området indtil november 1943.
I 1944 blev Olga returneret til Kopplemanns. Heinrich Kopplemann døde under krigen, og hans kone overtog forretningen sammen med hendes søn.
I 1951 blev skibet endnu en gang forlænget til 133 fod.
I 1959 blev MS Olga observeret i Kiel og fundet egnet til at blive et radioskib. Den 31. maj 1960 blev MS Olga taget til Norder Werft i Hamborg. Lastrummet blev ombygget til studier og senderrum og mandskabs kahytter.
Den ansvarlige ingeniør, den 73 årige Dr. Pepke, sammen med kaptajn Kaj Hallonsten optrådte som konsulent.
Det blev planlagt at have en antenne mellem de to 125 fod master, men det endte med at man kun brugte den ene mast.
Den 10. august 1960 kom der et brev til skibsværftet der forklarede, at det var forbudt at installere, reparere eller drive en radio station uden tilladelse, en lov som Hitler havde lavet i sin tid.
Skibet fik nyt navn til MV Bon Jour, hvorefter hun sejlede til København, hvor hun lå på Langelinie og derefter i Frihavnen.
Masten blev rejst og 2 10.000 Watt continental electronics 316B krystal radio sendere blev installeret, efter at de var ankommet som 6000 løsdele fra USA.
Den 20. december 1960 kl. 18 sejlede skibet af sted til sin nye plads udenfor Stockholm i Sverige. Under rejsen dertil måtte man kaste anker ved Gotska Sandön for at reparere sendermasten der var ved at rive sig løs. Den 23. december fortsatte man rejsen til den bestemte position udenfor Stockholm.
Man testede senderne og fik problemer på Juledagen så personalet måtte søge land da man troede skibet skulle kæmtre.
2. juledag kom man igen ud til skibet som ikke havde lidt overlast, men man besluttede sig for at sejle det til værft for at se til at alt var OK.
Den 4. februar blev skibet endelig klart men under en storm et par dage efter kom en høj lyd fra masten som ville den gå istykker. Skibet gik ind till Finnboda i Stockholm og den 21. februar gik den igen ud til sin position. Igen opstod der nogle problemer og man gik ind til Finnboda igen og den 1. marts var man på plads igen på sin position.
De svenske myndigheder forsøgte at tilbagekalde Panamas registrering af skibet og man besluttede at gi det navnet MV Magda Maria.
Den 4. juli 1962 sejledede MV Magda Maria til El Ferroll hvor skibet blev solgt til et konsortiom og fik navnet MiAmigo. Skibet skulle sidenhen til Dover og sende til England og Holland. Skibet kom i februar 1965 til Fredericia i Danmark, hvor den fik ny sendemast.
Skibet sank i midten af 1980erne.
.
Mere information findes under Scandinavian Radio Offshore foreningens projekt og hjemmesiden http://www.scandinavianoffshoreradio.com